mandag den 31. marts 2008

Kan det betale sig at slukke for det trådløse netkort?

Jeg var kommet fra kontoret uden strømforsyningen til den bærbare PC. Dyret var fuldt opladt, men jeg havde bange anelser om at være nødsaget til at køre ind efter den. Jeg plejer at få 1,5 times arbejdstid med den bærbare når der trækkes på batteriet.

Jeg besluttede mig for at slå det trådløse netkort fra - rent forsøgsvis. Det gav mig 2,5 timers arbejdstid. Altså 1 time mere end under normale omstændigheder.

Næste gang vil jeg lukke alle åbne programmer (bortset fra dem jeg bruger). I teorien burde det frigøre hukommelse, og dermed reducere behovet for adgang til harddisken, som også bruger en del strøm. Endelig kunne jeg reducere lysstyrken på skærmen, men det skal jo også være praktisk muligt at lave noget.

Ingen kommentarer: