Jeg har set meget bøvl med netværk under Windows Vista. Jeg tror problemet er ret udbredt. Det viser sig, at Windows Vista arbejder med en anden MTU værdi (netværks pakkestørrelse) end Windows XP og tidligere.
Under Windows XP blev der anvendt en størrelse på 1300 bytes. Vista benytter 1500 bytes. Teoretisk gælder, at jo større netværkspakkerne er, jo bedre netværksydelse kan forventes. Desværre findes der meget udstyr som ikke håndterer datapakker over 1300 bytes (eller 1496 grundet spisfindigheder i PPTP/VLAN etc.).
Problemet kan rettes således:
Åbn en dos prompt (WINDOWS+R->cmd->ok). Kør flg. kommando:
"netsh interface ipv4 set subinterface "Local Area Connection" mtu=1300 store=persistent"
Navnet på netværksinterface skal selvf. rettes.
Se ændringerne ved at køre:
"netsh interface ipv4 show subinterfaces"
Under XP kan MTU rettes ved flg. registreringsnøgle:
"HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\Tcpip\Parameters\Interfaces"
Find det rigtige netværkskort og ret/tilføj MTU nøglen.
Hvis der stadig er problemer under vista.... Prøv at slå "Internetprotokol V6" fra.
Jeg håber dette indlæg kan spare jer for lidt hovedpine.
tirsdag den 26. februar 2008
Udskrifter under Internet Explorer
Når der udskrives under IE tilføjes der normalt sidehoved og sidefod (header og footer). Hvis du er fustreret over udskriftens udseende kan header og footer ændres.
Sidehoved og sidefod kan ændres eller fjernes ved at ændre i indstillingerne under Filer->Sideopsætning...
Kunsten er at indsætte (eller fjerne) koder i felterne sidehoved og sidefod. Koderne er vist nedenfor (Download pdf med beskrivelse af koder til sidehoved og sidefod her).
| Kode | Beskrivelse | Eksempel |
|---|---|---|
| &w | Vinduets titel | Internet Explorer adhocit.blogspot.com |
| &u | Sidens adresse | http://www.adhocit.dk |
| &d | Dato (kort format) | 26-02-2008 |
| &D | Dato (langt format) | Tirsdag, 26. Februar ,2008 |
| &t | Tidspunkt for udskrift | 00:31:49 |
| &T | Tidspunkt for udskrift(24 timer format) | 00:31:49 |
| && | Indsætter en '&'-tegn | & |
| &b | Seperator (venstre,midt,højre) | venstre midt højre |
| Tekst | Indsætter fritekst | Tak for idag |
fredag den 22. februar 2008
E-mail adresser og disciplin
Jeg er medlem af Junior Chamber. Vores lokalafdeling er lille - ca. 10 aktive medlemmer. Men vi er også en del af en international organisation.
En stor del af vores interne kommunikation er naturligvis baseret på email. Adresserne ligges i vores interne medlemsregister og det giver basis for at sende mails - til en eller flere modtagere.
Jeg vil tro at jeg får 4-5 JCI relaterede mails ugentligt. Jeg afsender vel 4-5 stykker pr. måned selv. Men jeg aner faktisk ikke hvor mange der reelt modtager mine mails og hvem der læser dem for den sags skyld.
JCI er en organisation af uge karrierremindede mennesker - Fremtidens ledere. Vi skifter, ligesom resten af Danmarks unge befolkning, ofte bopæl, arbejdsplads og ikke mindst e-mailadresse.
Og så kommer vi til sagens kerne... Livet ville være lidt enklere hvis folk generelt tænkte lidt mere over hvilken emailadresse de bruger. Adskil job og privatliv! Det er det letteste (og billigste) i verden at oprette en mailadresse via f.eks. gmail, hotmail eller yahoo. Brug en af de gratis tjenester på nettet til at det private, til foreningslivet, til banken til... Adressen følger dig - også selvom du skifter job.
Outlook kan faktisk integreres med f.eks. hotmail - ganske gratis. Så der er ingen undskyldning for at lade være.
Afsenderen behøver ikke bekymre sig om hvorvidt email ryger frem - og du behøver ikke spekulere på hvad din tidligere arbejdsgiver modtager i sin indbakke ;-)
En stor del af vores interne kommunikation er naturligvis baseret på email. Adresserne ligges i vores interne medlemsregister og det giver basis for at sende mails - til en eller flere modtagere.
Jeg vil tro at jeg får 4-5 JCI relaterede mails ugentligt. Jeg afsender vel 4-5 stykker pr. måned selv. Men jeg aner faktisk ikke hvor mange der reelt modtager mine mails og hvem der læser dem for den sags skyld.
JCI er en organisation af uge karrierremindede mennesker - Fremtidens ledere. Vi skifter, ligesom resten af Danmarks unge befolkning, ofte bopæl, arbejdsplads og ikke mindst e-mailadresse.
Og så kommer vi til sagens kerne... Livet ville være lidt enklere hvis folk generelt tænkte lidt mere over hvilken emailadresse de bruger. Adskil job og privatliv! Det er det letteste (og billigste) i verden at oprette en mailadresse via f.eks. gmail, hotmail eller yahoo. Brug en af de gratis tjenester på nettet til at det private, til foreningslivet, til banken til... Adressen følger dig - også selvom du skifter job.
Outlook kan faktisk integreres med f.eks. hotmail - ganske gratis. Så der er ingen undskyldning for at lade være.
Afsenderen behøver ikke bekymre sig om hvorvidt email ryger frem - og du behøver ikke spekulere på hvad din tidligere arbejdsgiver modtager i sin indbakke ;-)
mandag den 18. februar 2008
Internetforbindelse - hvilken hastighed?
Dette indlæg er for egen regning ;-) Jeg er temmelig sikker på at mange - specielt dem med en kraftig forbindelse vil have en anden holdning.
Mit generelle råd er at starte stille og roligt. Det er (næsten) aldrig et problem at sætte hastigheden op. Det kan typisk løses med et telefonopkald og tager mindre end et døgn. Nogle gange kan hastigheden endda øges mens man taler med sin internetudbyder.
Det er straks vanskelligere at sætte hastigheden ned. Ofte kan ændringen kun foretages ved udløbet af en afregningsperiode og nogle gange vil internetudbyderen endda kræve ændringen betalt.
Hvad er behovet?
Valg af internethastigheden bør tage udgangspunktet i brugsmønsteret. Bruger du kun internet til almindelig websurfing og email kan du nøjes med en langsom forbindelse. ofte vil 256kbps/128kbps være nok. Benytter du derimod internettet til "levende" medier - såsom internetradio eller webtv stiller sagen sig imidlertid anderledes.
Webtv kræver, efter min mening, mindst 1Mbps downloadhastighed. Uploadhastigheden er i de fleste tilfælde ligegyldig.
Netradio kræver normalt ikke den store downloadhastighed (maks. båndbredde er 128kbps). Imidlertid er der mange netradiostationer som baserer distribution af netradio på såkaldte peer-to-peer teknologier. Det betyder, at din computer bruges til at videredistribuere kanalen - mens du lytter. Netradio bruger således pludselig både båndbredde på at sende og modtage lyd.
Har du flere computere i dit netværk som lytter på hver sin kanal bliver hastigheden på forbindelsen pluselig et problem. Det er en af de væsentligste årsager til at mange virksomheder blokerer for netradio eller indfører politikker som forhindrer brug af netradio.
Benytter du IP telefoni er båndbredde-overskud en vigtig faktor for kvaliteten af samtalerne. Hvis du "løber tør for båndbredde" vil lydkvaliteten blive kraftigt forringet. I mange tilfælde vil kun een af parterne opleve problemerne. Som regel er det den du ringer til, eller modtog opkald fra, som vil opleve den dårligste lyd. Det skyldes at den hastighed du kan sende lyd med er lavere end den hastighed du kan modtage med (upload er langsommere end download).
Den hastighed/båndbredde som kræves til IP telefoni afhænger hvilket format lyden sendes i (såkaldte codecs). Formaterne kan kræve mellem 4kbps og op til 64kbps for almindelige samtaler. Kombinerer du video med samtalen bliver båndbreddebehovet større.
Jeg mener, at man skal have mindst 256kbps i upload hastighed for at IP telefoni kan blive en succes. Desuden er traffikprioritering en meget væsentlig faktor for samtalekvaliteten. Det kan du iøvrigt læse lidt mere om på mit firmas hjemmeside.
Husk også, at viderestilling af IP telefoni kan kræve dobbelt båndbredde - afhængigt af hvilket system du bruger og hvordan det er indstillet. Viderestilling til f.eks. mobiltelefon kan kræve både en indgående og en udgående "linie" på samme tid.
Et godt ud på en all-round forbindelse til den gennemsnitlige privatbruger er 1Mbps/256kbps. Har man en mindre virksomhed kan en linie på 2Mbps/512kbps løse de fleste opgaver.
Mit generelle råd er at starte stille og roligt. Det er (næsten) aldrig et problem at sætte hastigheden op. Det kan typisk løses med et telefonopkald og tager mindre end et døgn. Nogle gange kan hastigheden endda øges mens man taler med sin internetudbyder.
Det er straks vanskelligere at sætte hastigheden ned. Ofte kan ændringen kun foretages ved udløbet af en afregningsperiode og nogle gange vil internetudbyderen endda kræve ændringen betalt.
Hvad er behovet?
Valg af internethastigheden bør tage udgangspunktet i brugsmønsteret. Bruger du kun internet til almindelig websurfing og email kan du nøjes med en langsom forbindelse. ofte vil 256kbps/128kbps være nok. Benytter du derimod internettet til "levende" medier - såsom internetradio eller webtv stiller sagen sig imidlertid anderledes.
Webtv kræver, efter min mening, mindst 1Mbps downloadhastighed. Uploadhastigheden er i de fleste tilfælde ligegyldig.
Netradio kræver normalt ikke den store downloadhastighed (maks. båndbredde er 128kbps). Imidlertid er der mange netradiostationer som baserer distribution af netradio på såkaldte peer-to-peer teknologier. Det betyder, at din computer bruges til at videredistribuere kanalen - mens du lytter. Netradio bruger således pludselig både båndbredde på at sende og modtage lyd.
Har du flere computere i dit netværk som lytter på hver sin kanal bliver hastigheden på forbindelsen pluselig et problem. Det er en af de væsentligste årsager til at mange virksomheder blokerer for netradio eller indfører politikker som forhindrer brug af netradio.
Benytter du IP telefoni er båndbredde-overskud en vigtig faktor for kvaliteten af samtalerne. Hvis du "løber tør for båndbredde" vil lydkvaliteten blive kraftigt forringet. I mange tilfælde vil kun een af parterne opleve problemerne. Som regel er det den du ringer til, eller modtog opkald fra, som vil opleve den dårligste lyd. Det skyldes at den hastighed du kan sende lyd med er lavere end den hastighed du kan modtage med (upload er langsommere end download).
Den hastighed/båndbredde som kræves til IP telefoni afhænger hvilket format lyden sendes i (såkaldte codecs). Formaterne kan kræve mellem 4kbps og op til 64kbps for almindelige samtaler. Kombinerer du video med samtalen bliver båndbreddebehovet større.
Jeg mener, at man skal have mindst 256kbps i upload hastighed for at IP telefoni kan blive en succes. Desuden er traffikprioritering en meget væsentlig faktor for samtalekvaliteten. Det kan du iøvrigt læse lidt mere om på mit firmas hjemmeside.
Husk også, at viderestilling af IP telefoni kan kræve dobbelt båndbredde - afhængigt af hvilket system du bruger og hvordan det er indstillet. Viderestilling til f.eks. mobiltelefon kan kræve både en indgående og en udgående "linie" på samme tid.
Et godt ud på en all-round forbindelse til den gennemsnitlige privatbruger er 1Mbps/256kbps. Har man en mindre virksomhed kan en linie på 2Mbps/512kbps løse de fleste opgaver.
mandag den 11. februar 2008
Hvem snakker din computer med?
Du kender det... Der installeres flere og flere programmer - og helt ærligt... har du 100% styr på hvad programmerne gør?
Her er et lille tip til nye Windows. Prøv at køre netstat. Åbn en dos kommandoprompt (CTRL+R=> skriv cmd og vælg OK). Skriv "netstat -abn". Sæt kaffen over.. der går ofte lang tid inden programmet er kørt.
Når programmet er kørt får du en liste over alle de forbindelser din computer laver ud i verden samt alle de porte/tjenester som din computer stiller til rådighed for andre.
Kig listen igennem. Finder du programmer du ikke kan genkende er det bare med at komme igang med at google. Skriv programnavnet i googles søgefelt og find ud af hvad det er. Måske har dit antivirusprogram overset noget.
Her er et lille tip til nye Windows. Prøv at køre netstat. Åbn en dos kommandoprompt (CTRL+R=> skriv cmd og vælg OK). Skriv "netstat -abn". Sæt kaffen over.. der går ofte lang tid inden programmet er kørt.
Når programmet er kørt får du en liste over alle de forbindelser din computer laver ud i verden samt alle de porte/tjenester som din computer stiller til rådighed for andre.
Kig listen igennem. Finder du programmer du ikke kan genkende er det bare med at komme igang med at google. Skriv programnavnet i googles søgefelt og find ud af hvad det er. Måske har dit antivirusprogram overset noget.
Defragmentering - Hvad virker?
Træt af en langsom PC? Prøv engang at åbne taskmanager (CTRL+SHIFT+DELETE). Skift til fanebladet "Ydeevne" og læg mærke til CPU belastningen. Mange brugere bliver overrasket over at CPU-belastningen faktisk ikke rammer 100% i længere perioder selvom PC'en virker langsom.
Hvad er der så galt? I 9 ud at 10 tilfælde er det computerens hukommelse (RAM) der er flaskehalsen. Når hukommelsen er ved at være brugt op vil PC'en begynde at lagre data på harddisken i stedet. Og den er langsom.
Computeren gemmer data i en såkaldt PageFile / Sidefil. Filen kan ofte variere i størrelse - alt efter hvad der er behov for. Så har vi balladen. Sidefilen kan, såvel som alle andre filer på harddisken, blive fragmenteret over tid.
Sidefilen kan ikke defragmenteres med almindelig diskdefragmentering. Det skyldes at windows får ekslusiv adgang til filen - ingen andre værktøjer får lov at røre den.
Heldigvis findes der en løsning: Programmet PageDefrag.
Programmet kører "før" windows låser filen. Installer programmet og reboot windows. Sæt kaffen over... Der går lang tid inden programmet er kørt - specielt hvis du ikke har kørt programmet før.
Og så lige en slutbemærkning: Der findes programmer til defragmentering af RAM/Hukommelse. Lad være. Det virker ikke - i bedste fald bliver din computer kun langsommere.
Hvad er der så galt? I 9 ud at 10 tilfælde er det computerens hukommelse (RAM) der er flaskehalsen. Når hukommelsen er ved at være brugt op vil PC'en begynde at lagre data på harddisken i stedet. Og den er langsom.
Computeren gemmer data i en såkaldt PageFile / Sidefil. Filen kan ofte variere i størrelse - alt efter hvad der er behov for. Så har vi balladen. Sidefilen kan, såvel som alle andre filer på harddisken, blive fragmenteret over tid.
Sidefilen kan ikke defragmenteres med almindelig diskdefragmentering. Det skyldes at windows får ekslusiv adgang til filen - ingen andre værktøjer får lov at røre den.
Heldigvis findes der en løsning: Programmet PageDefrag.
Programmet kører "før" windows låser filen. Installer programmet og reboot windows. Sæt kaffen over... Der går lang tid inden programmet er kørt - specielt hvis du ikke har kørt programmet før.
Og så lige en slutbemærkning: Der findes programmer til defragmentering af RAM/Hukommelse. Lad være. Det virker ikke - i bedste fald bliver din computer kun langsommere.
torsdag den 7. februar 2008
Windows genveje
Genveje alle burde kende:
ALT + TAB = skift ml. vinduer
CTRL+C = Kopier (markeret tekst)
CTRL+V = Indsæt tekst fra clipboard
CTRL + S = Gem
CTRL + A = Marker al tekst i aktivt vindue
CTRL + Z = Fortryd
F1 = Hjælp
Flere smarte genveje:
WINDOWS+E = Åbn stifinder
WINDOWS+R = Viser "Kør..." menuen
WINDOWS+M = Minimer alle vinduer
WINDOWS+D = Gå til skrivebord (er god hvis et program hænger)
CTRL+SHIFT+ESC= Taskmanager
ALT + F4 = Luk vinduet
SHIFT+F10 = Højre museklik (handy hvis musen mangler)
ALT + MELLEMRUM = Vinduets systemmenu (luk,minimer,maksimer)
Oversigten kan hentes som PDF dokument her:
http://www.adhocit.dk/docs/Windows_Genveje.pdf
ALT + TAB = skift ml. vinduer
CTRL+C = Kopier (markeret tekst)
CTRL+V = Indsæt tekst fra clipboard
CTRL + S = Gem
CTRL + A = Marker al tekst i aktivt vindue
CTRL + Z = Fortryd
F1 = Hjælp
Flere smarte genveje:
WINDOWS+E = Åbn stifinder
WINDOWS+R = Viser "Kør..." menuen
WINDOWS+M = Minimer alle vinduer
WINDOWS+D = Gå til skrivebord (er god hvis et program hænger)
CTRL+SHIFT+ESC= Taskmanager
ALT + F4 = Luk vinduet
SHIFT+F10 = Højre museklik (handy hvis musen mangler)
ALT + MELLEMRUM = Vinduets systemmenu (luk,minimer,maksimer)
Oversigten kan hentes som PDF dokument her:
http://www.adhocit.dk/docs/Windows_Genveje.pdf
Abonner på:
Opslag (Atom)