tirsdag den 26. februar 2008

Vista netværksproblemer - MTU

Jeg har set meget bøvl med netværk under Windows Vista. Jeg tror problemet er ret udbredt. Det viser sig, at Windows Vista arbejder med en anden MTU værdi (netværks pakkestørrelse) end Windows XP og tidligere.

Under Windows XP blev der anvendt en størrelse på 1300 bytes. Vista benytter 1500 bytes. Teoretisk gælder, at jo større netværkspakkerne er, jo bedre netværksydelse kan forventes. Desværre findes der meget udstyr som ikke håndterer datapakker over 1300 bytes (eller 1496 grundet spisfindigheder i PPTP/VLAN etc.).

Problemet kan rettes således:

Åbn en dos prompt (WINDOWS+R->cmd->ok). Kør flg. kommando:

"netsh interface ipv4 set subinterface "Local Area Connection" mtu=1300 store=persistent"

Navnet på netværksinterface skal selvf. rettes.

Se ændringerne ved at køre:

"netsh interface ipv4 show subinterfaces"

Under XP kan MTU rettes ved flg. registreringsnøgle:
"HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\Tcpip\Parameters\Interfaces"
Find det rigtige netværkskort og ret/tilføj MTU nøglen.

Hvis der stadig er problemer under vista.... Prøv at slå "Internetprotokol V6" fra.

Jeg håber dette indlæg kan spare jer for lidt hovedpine.

Ingen kommentarer: